Udvid leverummet
Med en pergola kan du udvide leverummet og trække hverdagen udenfor. En pergola forlænger tiden, du kan være udenfor, da den danner et overdækket område. Så kan du altså sidde ude, selv når det regner og duggen falder den sene sommeraften. De varme dage fungerer pergolaen som skyggested, hvor du kan søge i læ for solens varme stråler. Indret det rum, pergolaen skaber, med flotte havemøbler og måske loungemøbler for ekstra afslapning. Du kan skabe ekstra hyggelig stemning ved at indrette med lanterner, lamper og tekstiler som plaider og puder.